World News Headlines

Coverage of breaking stories

Literary Devices and Terms

source : literarydevices.net

Literary Devices and Terms

Literary Devices refers to the typical structures used by writers in their works to convey his or her messages in a simple manner to the readers.  When employed properly, the different literary devices help readers to appreciate, interpret and analyze a literary work. Below is a list of literary devices with detailed definition and examples.

Definition & How Writers Use Direct vs Indirect Characterization in...

Definition & How Writers Use Direct vs Indirect Characterization in… – That is why direct characterization is considered more "telling" and indirect characterization is considered "showing". As writers, we are always being told to tell less and show more.Direct characterization is when the author comes right out and tells us about a character. The narrator tells us explicitly what the character is like, and we do not have to infer from the characters…Students analyze how readers learn about characters through direct and indirect characterization. Plan your 60-minute lesson in English / Language Arts or Literature with helpful tips from Taylor…

Direct Characterization Examples – What is direct characterization? It is the process by which the personality of a fictitious character is revealed by the use of descriptive adjectives, phrases, or epithets. Example #1: "My father was a…What is direct characterization. For example, two different characters could describe the same What is direct characterization. The strap broke with the single tug the boy gave it frombehind.Direct characterization: The reader is explicitly told that Stephanie is a tall, beautiful woman. It was said in a direct, straightforward way. "Hey Sarah, thanks for lending me that outfit; it must have been…

Direct Characterization Examples

Seventh grade Lesson Direct and Indirect Characterization – Direct characterization occurs when the writer simply tells the reader something about a character. This type is also called explicit characterization, since the details the author wants the reader to…Direct characterization, or explicit characterization, is a method of describing the character in a straightforward manner: through their physical description (i.e. blue eyes), their line of work (i.e…Examples of Characterization. Characterization is the process through which an author reveals a character's personality. Writers reveal a character's personality through direct characterization…

Beeld Samen - Braziliaans Speksteen - Kunst Van Petra
Five Traditional Textures - David Revoy
Rainbow Six 3 (Tom Clancy's) - Xbox  Blaze DVDs
Le Jour Le Plus Long (1962) - UniFrance Films
Traditional Living Space Walnut Floors | Carlisle Wide
Unichrome Manual Shower Tower - White/Chrome
Xerneas - Pokmon - Zerochan Anime Image Board
Birch Wood Floors In A Residential Entryway
Babylonia - Code Of Hammurabi - Crystalinks
NATO Expects Global Theaters To Open In Time For Tenet
Easter Crosses Hilltop Banner - Church Banners - Outreach

Using the Discriminant for Quadratic Equations – .

REsponding to an Argument – Hi, everybody.
I want to remind you at the onset of this
video that the purpose of research, when we’re writing analysis or other critical essays
(anything that isn’t a straight report) is to join an ongoing conversation. You are not here to promote and prop up someone
else’s research. You have your own, original idea. Research is there to support you and to provide
touchstones for your ideas, to provide a context, etc. Before we take another look at integrating
sources, let’s start with writing an evaluation. In order to evaluate anything, we must decide
upon criteria by which we make that evaluation. For example, acting…. Here we have four actors playing the creature
in vastly different contexts. It would be difficult to say absolutely that
Deniro makes a better creature than Karloff, or vice versa. For one thing, the films attempt to accomplish
different goals, and the actors were directed to focus their efforts and characterization
toward meeting those goals. If I wanted to evaluate Karloff’s performance
in the 1931 version of Frankenstein, it would be wise, then, to create criteria that take
into consideration the goals of that film. He is not credited with the same keen intellect
and profound feeling as the creature in novel, in the film starrring Deniro, or in Showtime’s
Penny Dreadful (at the bottom right). But he does still convey a few subtle emotions,
such as the subtle transition seen here. Of course, if we were to compare the actors
in general, and not those specific performances, many of us would probably say DeNiro is the
best actor in the lot. If you wanted to make claims like that, or
if one wanted to say that Angela Bassett was consistently overlooked by the Academy Awards,
it helps if one has criteria and evidence upon which to make those claims. Here I give you a few examples: Range—DeNiro has shown himself capable in
all genres, especially comedic acting in his later career. He has convincingly played down and out boxers,
vigilante Taxi Drivers, gangsters, and a recovering catatonic at first amazed at his recover and
then angry and afraid as he slowly degenerates back into his waking death. Charisma—we might point to moments when
DeNiro absolutely absorbs our attention (are you looking at me? You looking at Me?) Chemistry with other actors—his work with
Billy Crystal, or Joe Pesci (bringing out some of Pesci’s best), Cathy Moriarty, etc. But what if we wanted to evaluate an article,
either as a review of that article or as part of our research for our own essay? All of the lessons, about having a strong
thesis, about having good logic, about having the best evidence possible, making ourselves
clear, responsibly and effectively dealing with opposition, etc… all of these lessons
can be used as criteria for evaluating a book or an article. I asked you to Read Anne K Mellor’s essay
from our Norton Critical edition of Frankenstein. It works out pretty well, because I’m sure
quite of few of you, in your own research will run into compiliations, or anthologies
of essays on the same topic, and you’ll have to decide which of those articles to
include in your essay, and then you’ll have to evaluate the article for what you will
include from that article and how it fits into your own argument. First, you’ll want to outline the article
in front of you. In the interest of time, I haven’t pulled
every topic claim from Mellor’s article (but the whole thing, as you saw, is pretty
darned good, and fairly convincing). Here, I pulled the thesis sentence, that implicit
to the horror of Frankenstein’s ambition is a desire to create a society that is entirely
male. The first topic claim after that, states that
creating a new life without the presence of a woman inherently devalues women And, the second topic claim is that the separation
of public sphere and private sphere also separates work from love, which means the monster must
go unloved because men have created a world in which that doesn’t happen in the public
sphere of their endeavors. Your thesis is your evaluation as a whole—the
article is valuable to _________ for understanding __________. If there are weaknesses, begin with those
in your body. If your overall impression is positive, don’t
end on the negative If you’re going to mention style, that’s
probably the weakest reason an academic argument is worth our time, so begin there
Start with your minor points, work your way to major—always include direct quotes from
the text as concrete evidence to support your claims Personally, I think Mellor’s article is
essential for undergraduate and graduate students to begin their understanding of the complex
ways in which gender roles play a part in Mary Shelley’s modern myth of birth and
death. While I think Mellor’s evidence could be
bolstered a bit here and there, overall she takes the time to start at very basic assumptions
and gender structures and slowly builds to her bigger claims about the attack on female
sexuality. Such an evaluation could be a small article. If we’re tackling something big enough,
it could be a long article. It could even be a book length celebration
or rebuttal, depending on the complexity of the project. More likely than anything, you’ll first
evaluate an article by its relevance to your article, its objectivety, etc, and then will
evaluate the topic claims inside the article for those that are most relevant to your ideas,
and which offer the most strenuous objection to your ideas, or the most promising challenge
to develop your ideas more fully. At which point, you will respond to those
evaluations. You might have a source with which you disagree. As we’ve said before, there’s nothing
in the world easier than disagreement. The bigger challenge, is advancing someone
else’s argument into new terrain, or incorporating it into your own view. Here I have a topic claim, which I’ve color
coded into the topic, and then two parts of the claim, that of Shelley’s memory of her
mother, and the purpose for calling upon that memory: Mary Shelley’s Frankenstein calls upon the
memory of her mother’s scandalous love life in order to condemn men for their careless
destruction of Female independence. Here we see the entire paragraph. Don’t worry about trying to write it all
down. Hi, everybody. I want to remind you at the
onset of this video that the purpose of research, when we’re writing analysis or other critical
essays (anything that isn’t a straight report) is to join an ongoing conversation. You are
not here to promote and prop up someone else’s research. You have your own, original idea.
Research is there to support you and to provide touchstones for your ideas, to provide a context,
etc. Before we take another look at integrating
sources, let’s start with writing an evaluation. In order to evaluate anything, we must decide
upon criteria by which we make that evaluation. For example, acting…. Here we have four actors playing the creature
in vastly different contexts. It would be difficult to say absolutely that Deniro makes
a better creature than Karloff, or vice versa. For one thing, the films attempt to accomplish
different goals, and the actors were directed to focus their efforts and characterization
toward meeting those goals. If I wanted to evaluate Karloff’s performance
in the 1931 version of Frankenstein, it would be wise, then, to create criteria that take
into consideration the goals of that film. He is not credited with the same keen intellect
and profound feeling as the creature in novel, in the film starrring Deniro, or in Showtime’s
Penny Dreadful (at the bottom right). But he does still convey a few subtle emotions,
such as the subtle transition seen here. Of course, if we were to compare the actors
in general, and not those specific performances, many of us would probably say DeNiro is the
best actor in the lot. If you wanted to make claims like that, or if one wanted to say
that Angela Bassett was consistently overlooked by the Academy Awards, it helps if one has
criteria and evidence upon which to make those claims. Here I give you a few examples: Range—DeNiro has shown himself capable in
all genres, especially comedic acting in his later career. He has convincingly played down
and out boxers, vigilante Taxi Drivers, gangsters, and a recovering catatonic at first amazed
at his recover and then angry and afraid as he slowly degenerates back into his waking
death. Charisma—we might point to moments when
DeNiro absolutely absorbs our attention (are you looking at me? You looking at Me?) Chemistry with other actors—his work with
Billy Crystal, or Joe Pesci (bringing out some of Pesci’s best), Cathy Moriarty, etc. But what if we wanted to evaluate an article,
either as a review of that article or as part of our research for our own essay? All of the lessons, about having a strong
thesis, about having good logic, about having the best evidence possible, making ourselves
clear, responsibly and effectively dealing with opposition, etc… all of these lessons
can be used as criteria for evaluating a book or an article. I asked you to Read Anne K Mellor’s essay
from our Norton Critical edition of Frankenstein. It works out pretty well, because I’m sure
quite of few of you, in your own research will run into compiliations, or anthologies
of essays on the same topic, and you’ll have to decide which of those articles to
include in your essay, and then you’ll have to evaluate the article for what you will
include from that article and how it fits into your own argument. First, you’ll want to outline the article
in front of you. In the interest of time, I haven’t pulled every topic claim from
Mellor’s article (but the whole thing, as you saw, is pretty darned good, and fairly
convincing). Here, I pulled the thesis sentence, that implicit
to the horror of Frankenstein’s ambition is a desire to create a society that is entirely
male. The first topic claim after that, states that
creating a new life without the presence of a woman inherently devalues women And, the second topic claim is that the separation
of public sphere and private sphere also separates work from love, which means the monster must
go unloved because men have created a world in which that doesn’t happen in the public
sphere of their endeavors. Your thesis is your evaluation as a whole—the
article is valuable to _________ for understanding __________.
If there are weaknesses, begin with those in your body. If your overall impression is
positive, don’t end on the negative If you’re going to mention style, that’s
probably the weakest reason an academic argument is worth our time, so begin there
Start with your minor points, work your way to major—always include direct quotes from
the text as concrete evidence to support your claims Personally, I think Mellor’s article is
essential for undergraduate and graduate students to begin their understanding of the complex
ways in which gender roles play a part in Mary Shelley’s modern myth of birth and
death. While I think Mellor’s evidence could be
bolstered a bit here and there, overall she takes the time to start at very basic assumptions
and gender structures and slowly builds to her bigger claims about the attack on female
sexuality. Such an evaluation could be a small article.
If we’re tackling something big enough, it could be a long article. It could even
be a book length celebration or rebuttal, depending on the complexity of the project. More likely than anything, you’ll first
evaluate an article by its relevance to your article, its objectivety, etc, and then will
evaluate the topic claims inside the article for those that are most relevant to your ideas,
and which offer the most strenuous objection to your ideas, or the most promising challenge
to develop your ideas more fully. At which point, you will respond to those
evaluations. You might have a source with which you disagree. As we’ve said before,
there’s nothing in the world easier than disagreement. The bigger challenge, is advancing someone
else’s argument into new terrain, or incorporating it into your own view. Here I have a topic claim, which I’ve color
coded into the topic, and then two parts of the claim, that of Shelley’s memory of her
mother, and the purpose for calling upon that memory: Mary Shelley’s Frankenstein calls upon the
memory of her mother’s scandalous love life in order to condemn men for their careless
destruction of Female independence. Here we see the entire paragraph. Don’t
worry about trying to write it all down. I have a a copy of it in pdf following this
video. What you could do, however, is take notes on what I wish to point out, that is,
the topic claim ends where the green words begin. At taht point, I’m offering my reasons,
and here I’ve first integrated Mellor’s article. Because I mention Mellor’s name
in my tag phrase “As Anne K Mellor points out” I do not need her name in the in-text
citation, just the page number. I would also like to point out that the citation occurs
immediately when I’m done with Mellor and move onto my own reasoning again. In red,
, where it reads fuseli who had been a supporter of Wollstonecraft's, I offer some biographical
evidence that Shelley purposefully references her mother, and then I conclude. My ideas begin the paragraph. My ideas conclude
them. The Mellor article is there to help me, and I am also recognizing that I’m not
the first person to discuss gender and birth in Frankenstein. I must acknowledge the work
of these others so that I don’t repeat what has already been done, and so that those who
follow me can also effectively join the conversation. All right, everyone. Be well, be happy, and
go forth and start evaluating some texts. Talk to you soon. .

The Market Revolution: Crash Course US History #12 – Hej, jeg hedder John Green.
Dette er Crash Course US History og i dag vender vi tibage til et af mine yndlingsemner: Økonomi. Mr. Green, Mr. Green, ikke for at prale, men økonomi er faktisk mit bedste fag. Jeg fik faktisk en bronze medalje i min stats akademiske 10-kamp … for 4-tals-elever. Ja, det kan jeg godt huske, Mig-fra-fortiden. Forresten, tak for at du fik det billede med i showet. Det viser bare: talent er ikke lig skæbne. Nå men, økonomi handler om meget mere end udbuds- og efterspørgsels-kurver. I sidste ende handler det om de beslutninger mennesker tager og hvordan disse beslutninger former deres liv og verden. Så i dag skal vi se på en af de mindst studerede, men mest interessante, perioder i amerikansk historie: Markedsrevolutionen. Der var ingen smarte krige eller politiske debatter, men denne diskussion formede den måde almindelige amerikanere faktisk lever deres liv og tænker på deres arbejde hver dag. For eksempel hvis du, eller nogen du kender, går på arbejde, så har du markedsrevolutionen at takke – eller forbande – for det. Markedsrevolutionen var, ligesom den industrielle revolution, mere en proces end en begivenhed. Den fandt sted i den første halvdel af 1800-tallet. Grundlæggende perioden før borgerkrigen. Det var den så kaldte "Era of Good Feelings" fordi der mellem 1812 og 1836 i praksis kun var ét politisk parti, hvilket gjorde amerikansk politik meget mindre fjendtligt. Og mere kedeligt. Under markedsrevolutionen gik mange amerikanere væk fra at producere ting mest for dem selv på uafhængige landbrug – det Jeffersonske ideal – til at producere varer, som skulle sælges til andre, der ofte boede meget langt væk, på et marked, hvor priserne baseredes på konkurrence. Dette var tættere på Hamiltons amerikanske drøm. I sidste ende, blev du ikke præsident, men du vandt alligevel. På mange måde var dette begyndelsen til den moderne økonomi baseret på industri og handel, ikke bare i USA, men i verden. Først og fremmest var det ny teknologi, specielt indenfor transport og kommunikation, der muliggjorde den enorme økonomiske forandring. Altså, i 1700-tallet var det meget svært at transportere varer og det betød at de fleste markeder var små og lokale. Det meste handel var over land og det kostede bogstaveligt talt det samme at transportere en vare 50 kilometer ind i landet, som at sende den med skib til England. Så for at komme fra Cincinnati til New York, for eksempel, var den mest effektive vej at sejle ned af Mississippi-floden, gennem Den mexikanske golf, rundt om Florida og så op langs Atlanterhavskysten, hvilket tog tre måneder, men det var stadig hurtigere og billigere end at køre over land. Men nye transportformer ændrede dette. Først kom bedre veje, som i høj grad blev betalt via vejpenge. Selv den nationale regering kom igang, og byggede den såkaldte National Road, som strakte sig hele vejen fra kæmpebyen Cumberland, Maryland til den lige så store metropol Wheeling, West Virginia. Mr. Green! Mr – Mr. Green, Mr. Green! Jeg ved det godt, Mig-fra-fortiden. West Virginia fandtes ikke dengang. Hold nu kæft! Vigtigere end veje var kanaler, som gjorde transport meget billigere og mere effektivt, og som ikke ville have været muligt uden dampskibet. Robert Fultons damspskib Clermont sejlede fra New York til Albany i 1807, og viste et stort potentiale for damp-drevet handel. Og fra 1811 sejlede dampskibe på Mississippi. Introduktionen af dampskibe startede en sand kanalfeber. Mellem 1800 og krisen i 1837, som satte en stopper for det meste byggeri, blev omkring 5.000 kilometer kanal bygget. Og ingen stat var vigtigere i kanal-boomet end New York, som i 1825 færdiggjorde den 584 kilometer lange Eerie Canal, der forbandt De store søer med Hudson-floden og gjorde New York til landets fremmeste havn. Andre byer som Buffalo, Rochester og Syracuse voksede op langs kanalen. Det fik Nathaniel Hawthorne til at sige, "Kanalen er som gødning, der får byer til at spire op langs den" Det er en fremragende sammenligning, Nathaniel Hawthorne. Det er næsten som om USA ikke havde nogle gode forfattere før Mark Twain, men vi skal læse nogen fra starten af 1800-tallet, så hvorfor ikke dig. Men set i et større perspektiv var den vigtigste nye transportform klar; jernbanen. Den første kommercielle jernbane "the Baltimore and Ohio" åbnede i 1828 og i 1860 var der omkring 50.000 kilometer jernbane i USA: Og på kommunikations-fronten fik vi telegrafen, så Andrew Jackson ikke længere skulle udkæmpe slag, to uger efter en krig var slut. Telegrafer betød at handlende vidste hvornår de kunne forvente deres varer og hvor meget de kunne forvente at sælge dem for. Og dengang som nu, betyder mere viden, at der er stærkere markeder. Men måske var den vigtigste udvikling i tiden fabrikken. I dag, når du tænker på fabrikker, tænker du måske på politiske fanger i Kina, som laver smart phones, men tidlige fabrikker så således ud. Ud over en teknologisk udvikling, var fabrikken også en organisatorisk nytænkning. Fabrikker samlede arbejdere på et sted og delte arbejdsopgaver mellem dem. Det gjorde produktionen meget hurtigere og mere effektiv. De første fabrikker kørte på vandkraft, hvilket er grunden til, at de alle lå øst for mødet mellem den hårde sten inde i landet og den blødere jord ved kysterne – et møde, der skaber mange vandfald og strømfald. Men efter 1840 blev dampkraft introduceret og fabrikker kunne placeres andre steder også, især tæt ved de store byer, der voksede op i, det vi i dag kender som, Midtvesten. Så det amerikanske system med fabrikation, som fokuserede på masseproduktion af udskiftelige dele, voksede først og fremmest op i New England, men flyttede til Midtvesten, hvor det tilbragte sin ungdom og voksentid, og hvor det nu kæmper med forfald og demens. Så, alle disse nye økonomiske elementer – veje, kanaler, jernbaner, telegrafer og fabrikker – de krævede alle store mængder kapital på forskud. Man kan for eksempel ikke bare bygge en kanal i små etaper, efterhånden som den tjener sig selv ind. Så uden mere moderne banksystemer og risikovillige investorer ville intet af dette være sket. Nogle af disse investeringer blev gjort lettere af nye måder at oprette firmaer på. Især firmer med begrænset hæftelse som aktieselskaber, som tillod investorer at støtte firmaer økonomisk uden at være ansvarlig for andre tab end deres egne. Med andre ord, virksomheder kan gå fallit uden at ruinere deres aktionærer og bestyrelse. Folk kan ikke altid lide dette, for resten, men det har været rigtig godt for økonomien i de sidste 180 år eller noget i den retning. Jeg har gjort en stor gruppe mennesker vrede ved at fortælle hvilken vigtig rolle store virksomheder spillede i at forbedre den amerikanske økonomi i 1800-tallet. Nu vil jeg gøre resten vrede ved at fortælle hvor vigtig staten var. I 1830'erne begyndte stater at vedtage love, der tillod alle at oprette virksomheder uden forhåndsgodkendelse, og Højesteret opretholdt lovene og beskyttede dem mod indgriben i sager som "Gibbons vs. Ogden", som ophævede et monopol, som New York havde givet til et enkelt dampskibs-selskab. Og Charles River Bridge-sagen, som sagde at det ikke var en krænkelse mod den første bro over Charles-floden, hvis man byggede bro nummer to. I begge disse sager brugte domstolen sin magt til at opmuntre konkurrence. Og det bringer os til noget meget vigtigt ved fremvæksten af amerikansk kapitalisme: Staten bidrog meget. Den nationale regering byggede veje og kanaler og Højesteret beskyttede virksomheder. Og stater udstedte obligationer for at bygge kanaler og tilbød sukkersøde aftaler til firmaer, der byggede jernbaner. Og i modsætning til hvad vi måske tror om de heltemodigt risikovillige entreprenører som byggede den amerikanske økonomi op fra ingenting, så havde de ikke kunnet gøre meget, uden regeringen til at beskytte deres interesser. Ok, lad os gå til Tænkeboblen. Markedsrevolutionen ændrede opfattelsen af arbejde, som i det meste af de foregående 200 år, havde fundet sted i hjemmet. Små-produktion af tøj og andre varer var sket i hjemmet, hovedsageligt af kvinder, og til at begynde med var det også sådan industriel produktion fungerede. Fabriksejere ville producere noget af produkterne, som for eksempel mønstret stof til sko, og så betale folk for at lave skoen færdig i deres hjem. Med tiden gik det op for dem, at det ville være mere effektivt at samle arbejdene på ét sted, selvom den gamle model fortsatte indenfor nogle erhverv, især i de større byer. Efter markedsrevolutionen gik flere og flere amerikanere på arbejde i stedet for at arbejde hjemmefra. Markedsrevolutionen ændrede også den måde vi forstår arbejde og fritid på. På landbrug er det årstiderne og dagslyset, der styrer arbejdstiden, men på en fabrik er det et ur. Hvilket, for resten, var en af de første varer, som blev fremstillet i det amerikanske produktions-system. Jernbaner og skibes sejlplaner skabte øget behov for at standardisere tiden. Fabrikker gjorde det også muligt for flere at arbejde i industrien. Først og fremmest betød det kvinder. Arbejderne i de tidlige tekstilmøller ved Lowell, Massachusetts, var for eksempel hovedsageligt unge kvinder fra New Englands landbrug, som arbejdede et par år på fabrikken, før de vendte hjem for at blive gift. Kvinder var billigere at ansætte fordi man gik ud fra, at de ikke skulle forsørge en hel familie selv. Det var i det mindste undskyldningen for ikke at betale dem mere i løn dengang. Jeg kan ikke huske hvilken undskyldning vi bruger i dag, men jeg er sikker på, at den er rigtig god. Under alle omstændigheder betød alt dette at selve arbejdets natur var forandret. I kolonitidens Amerika arbejdede håndværkere for deres "pris", som hang sammen med hvad de producerede. I en fabrik får arbejderne i stedet løn, baseret på hvor mange timer de arbejder, uanset hvor meget de producerer. Det lyder måske ikke som noget særligt, men det at arbejde for en løn, med sit levebrød afgjort af et ur og en arbejdsgivers luner var en kæmpe forandring, og det underminerede det frihedsideal som antageligt var hele USA's fundament. Thomas Jefferson var bekymret for at mænd, der arbejder i fabrikker og er afhængige af deres arbejdsgivere, var grundlæggende ufri og at det ville gøre dem uegnede til at være ordentlige amerikanske borgere. Og mange fabriksarbejdere var enige med ham. Tak, Tænkeboble. En reaktion på lønarbejderens begrænsning var at tage del i den store amerikanske vandring mod territorierne. Med mindre og mindre tilgængeligt landbrugsjord i New England, havde unge mænd migreret mod vest i årtier. Og efter krigen i 1812 fortsatte og voksede flodbølgen af migranter. Mellem 1790 og 1840 krydsede 4½ millioner mennesker Appalacherne og seks nye stater blev skabt mellem 1815 og 1821. Ohios befolkning steg fra 231.000 i 1810 til over 2 millioner i 1850. Folk skabte endda mottoet "Malaria smitter ikke sig selv!" og flyttede til Florida efter vi købte det af Spanien i 1819. At flytte mod vest var et nøgleaspekt af amerikansk frihed, og den første halvdel af 1800-tallet blev kendt for "manifest destiny" (indlysende skæbne): Idéen om at det var amerikanernes gudgivne ret at sprede sig over hele det nordamerikanske kontinent. Begrebet blev opfundet af en jounalist fra new York, John L. O'Sullivan, som skrev at folk der boede mod vest – det vil sige indianerne – måtte underlægge sig, "vores indlysende skæbne for at sprede sig over og underlægge os hele kontinentet, som forsynet har givet os for at udvikle dette store frihedseksperiment." Stan, han skrev faktisk "sprede sig over"! En af de ting jeg elsker ved forsynet er, at det har en 100 % rate i at tage ting til os og tage ting væk fra de andre. Et af resultaterne af denne migration var, at det var rigtig svært for fabriksejerne at finde mænd, som kunne arbejde i deres fabrikker. First forsøgte de sig med kvinder, men jobbene på fabrikkerne blev i stigende grad besat af indvandrere. Heldigvis havde USA en masse indvandrere. For eksempel mere end en million irere, der flygtede fra fattigdom, især efter kartoffelpesten fra 1845-1851. Lad os til sidst kigge mod den intellektuelle reaktion på markedsrevolutionen. Åh, det er tid til Mysteriedokumentet? Reglerne er simple. Hvis jeg mislykkedes med at gætte forfatteren til Mysteriedokumentet, får jeg stød med denne stød-kuglepen. Og ja, den giver rigtigt stød. Mange kommenterer og skriver at jeg faker stødene. Jeg faker ikke stødene! Jeg er her for at lære jer historie, ikke for at fake smerte. Ok, lad os gøre det. "De ser endnu ikke, og tusinder af unge mænd, så håbefulde de maser sig ind til karrierens skranke, ser endnu ikke, at hvis den ene mand planter sig selv ukueligt på baggrund af sine instinkter og dér dvæler, vil den enorme verden komme rundt til ham. Tålmod – tålmod; – med skyggen af alt det gode og store ved selskab; og for ensomheden perspektivet af dit eget uendelige liv; og for arbejdet, studiet og kommunikationen af principper, for at gøre disse instinkter fremtrædende, verdens omvendelse. Det er ikke den største skændsel i verden ikke at være en enhed; – ikke at anses som en karakter; – ikke at bære den besynderlige frugt som hver mand var skabt til at bære, men at være – " Åh, gud, Stan, jeg kan ikke holde det ud mere. Det er Emerson. Det er helt klart Emerson. Det er ulæseligt Emerson. Sandeligt den mest sprogligt snørklede af transcendentalisterne, og det siger noget. Nå men, jeg bliver ikke straffet, men jeg blev på en måde straffet halvt, fordi jeg skulle læse den tekst. Transcendentalisterne – som Margaret Fuller, Henry David Thoreau, Walt Whitman – forsøgte at redefinere frihed i en foranderlig verden. Arbejde blev i stadig højere grad ensrettet. Fabriksarbejdere kunne erstattes lige så let som de reservedele de producerede. Men transcendentalisterne påstod at frihed boede i individets magt til at genskabe sig selv, og måske endda verden. Men der kom en reaktion til dette i amerikansk litteratur, da det blev klart, at det ikke var nemt for lønarbejdere at opgive slid og slæb for at genopfinde sig selv. Det tidlige 1800-tal så en række meget voldsomme konjunktursvingninger. Og med disse konjunktursvingninger kom en stigende forskel i velstand. For at beskytte deres interesser, begyndte arbejdere at danne politiske organisationer kaldet arbejdsmands-selskaber, der senere blev til fagforeninger. Disse selskaber arbejdede for højere løn og bedre arbejdsforhold. Og det kommer vi til at snakke mere om i de kommende uger, men lige nu er det vigtigt at huske, at mens USA blev rigere, opdagede mange mennesker – kvinder og især slaver, men også frie mænd med lønarbejde – at markedsrevolutionen efterlod dem med meget mindre frihed, end de måske havde haft 50 eller 100 år tidligere. Min favoritkommentar på markedsrevolutionen kommer fra forfatteren Herman Melville i hans novella "Skriveren Bartleby". Melville arbejdede ved toldhuset i New York, så kan kendte alt til verdensmarkederne. I "Bartleby" fortæller han historien om en ung kontoransat, der arbejder for en advokat i New York. Altså, når du er landmand, så har dit arbejde en iboende mening. Når du arbejder har du mad, og når du ikke arbejder har du ikke mad. Men når du sidder og skriver kopier som Bartleby, kan det være svært at finde meningen med din daglige arbejde. Du ved at alle andre kunne gøre det samme, og du tænker, at hvis ingen gjorde dit arbejde, ville det faktisk ikke betyde så meget. På grund af dette stopper Bartleby med at arbejde og siger "helst ikke" når han bliver spurgt om næsten hvad som helst. At se chefens og samfundets reaktion på en person som simpelthen ikke køber markedsøkonomiens logik er komisk og i sidste ende tragisk. Og det fortæller os meget om markedsrevolutionen ud over berømte mennesker, opfindelser og heltemodig individualisme. De fleste læser "Bartleby" som en eksistentialistisk fortælling, og det er den helt sikker også, men for mig beviser historiens undertitel, at den også handler om markedsøkonomien. Historiens fulde titel er "Skriveren Bartleby: En Wall Street-fortælling". Vi ses næste uge. Crash Course produceres og instrueres af Stan Muller. Den manuskriptansvarlige er Meredith Danko. Vores medhjælpende producer er Danica Johnson. Showet skrives af min high school-lærer i historie Raoul Meyer og mig selv. Og vores grafiske team er Thought Café. Hvis du har spørgsmål om dagens video, så stil dem venligt i kommentarfeltet, hvor de vil blive besvaret af vores hold af historikere. Foreslå også gerne tekst til friheds-montagen. Tak fordi du så Crash Course World History. Hvis du nyder Crash Course så husk at subscribe, og som de siger i min hjemby: Don't forget to be awesome. Det var bare for sjov, tak for at du så Crash Course US History! DFTBA! .